Politik

Politik er et begreb, der både kan referere til processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område, og til de institutioner, der gennemfører beslutningerne i praksis samt selve indholdet i den politiske diskurs (det der foreslås gennemført).

Der skelnes således mellem de politiske handlinger, de politiske institutioner og det politiske indhold.

På trods af, at betegnelsen sædvanligvis anvendes inden for statens ramme, kan politik observeres i alle menneskelige (og nogle ikke-menneskelige) gruppeinteraktioner, inklusive virksomheder samt akademiske og religiøse institutioner.

I Danmark har vi et system, vi kalder repræsentativt demokrati. Ved dette begreb forstås, at befolkningen ved regelmæssige valg (hvert 4. år) vælger nogle repræsentanter, som hermed får bemyndigelse til at træffe beslutninger på vælgernes vegne. Sommetider har vi også direkte demokrati. Det er når der afholdes folkeafstemninger, f.eks. omkring Danmarks medlemskab af EU. Man skal være 18 år for at kunne vælge.

I Danmark vælger vi folketingsmedlemmer, som skal repræsentere os i Folketinget. Det er dem vi ser på alle valgplakaterne i øjeblikket.

Der skal vælges 175 samt 2 på Grønland og 2 på Færøerne, i alt 179 personer, og de repræsenterer forskellige befolkningsgruppers holdninger til, hvordan Danmark skal styres i de næste 4 år. Folketinget holder til på Christiansborg slot i København.

Når befolkninger har forskellige holdninger og værdier, så kommer det til syne ved at man samles i eller om partier, og som parti optræder man også i folketinget. Hvis et parti har flertal, så kan man danne regering, vælge statsminister og regere landet. Men fordi intet parti har flertal, så må flere partier gå sammen, og det har ført til at man i daglig tale snakker om blå eller rød blok.

Det der også kendetegner vores demokrati, er at magten er tredelt:
a) Den lovgivende magt = Folketinget
b) Den udøvende magt =Regeringen og
c) Den dømmende magt= Domstolene
Ved på denne måde, at adskille magten, kan man f.eks. forhindre regeringen i at misbruge sin magt. Læs evt. mere om magtens tredeling her.

I modsætning til demokrati kan man have diktatur. Så har man en diktator, som ene og alene bestemmer alt, og borgerne i landet har ingen indflydelse, og som oftest medfører diktatur uendelige lidelser for landets befolkning.