Læsestof, links og andre henvisninger

 

De understregede tekster referer til yderligere beskrivelser eller forslag til, hvor de kan skaffes. De er skrevet ind i den rækkefølge, de er kommet til mig i, idet jeg har en følelse af, at bøgerne finder mig og ikke omvendt! Mange af dem har jeg læst igen og igen, og hver gang lærer jeg noget nyt om livet og mig selv.

Linkene henviser til steder, hvor de kan købes eller mere information om emnerne, men med bøgerne kan man måske med held finde dem antikvarisk!

 

Bøger:

 

M. Colgrove, H. Bloomfield & P.McWilliams: "At miste den man elsker."  ,
Forlaget Ideas, ISBN:87-88943-39-9

Bogens 58 afsnit fortæller om en lang række ting, man kan gøre, når man har været ude for et tab. Ting, der virkelig kan hjælpe og trøste på naturlig måde. Skrevet af en psykolog, en psykiater og en digter. Jeg har haft stor glæde af den, fordi jeg under læsningen kan følge min egen helingsproces side for side, og hele tiden kan følge med i hvor langt jeg er. Læser stadig i den med mellemrum, og kan tydeligt se, hvor langt jeg er i processen. Kan nok desværre kun skaffes antikvarisk, men så er den blot billigere. Fik den for 75 kr. her for nylig.

 

Kirsten Thisted: "Det skal mærkes at vi lever." med Johannes Møllehave og Benny Andersen.
Forlaget Politiken, ISBN: 87-567-6943-1.
En bog, hvor de to store kulturpersonligheder deler deres opfattelse af livet, døden, sorgen, kærligheden og meget mere i samtaleform. Især kapitlet "Det utrolige liv" om at møde nye mennesker og "Enhver er sig selv fjernest" om at træffe valg, har jeg læst mange gange og taget til efterretning. Har været til gudstjeneste med Johannes Møllehave, der i den grad rykkede ved min opfattelse af, hvad prædiken kan indeholde: Humor, eftertænksomhed, pointer!

En meget stor og favnende personlighed.

 

Paulo Cuelho: Alkymisten,
Forlaget Bazar, ISBN 87-7604-001-1

Bogen fortæller om den andalusiske fårehyrde Santiago, og hans drøm om at finde en af verdens rigeste skatte. Fra Spanien rejser han til Tanger og gennem Egyptens ørken til et skæbnesvangert møde med Alkymisten. Historien om de skatte Santiago finder på sin vej, lærer os den vigtigste af alle visdomme: Lyt til dit hjerte, forstå tegnene og frem for alt, følg dine drømme. 

 

Margareta Melin: "Vær den du er!"
Forlaget Unitas, ISBN: 87 7517 288 7. Pris 98 kr.

En lille bog som blev brugt som grundlag for en meditationsrækkefølge, jeg deltog i. Bogen indeholder en række små perler om, hvordan man kan leve sit liv i overenstemmelse med sit indre, men også om, hvordan man kan skelne mellem godt og ikke godt eller afpasse sin byrde til det man magter. En god guide til indre ro skrevet i et letforståeligt, enkelt sprog men ikke desto mindre meget opbyggeligt.

 

Eckhart Tolle: Nuets Kraft.

Forlaget Borgen, ISBN: 978-87-21-01487-2. Pris: 229 kr.
Da jeg læste bogen blev jeg klar over, at jeg brugte alt for megen tid på at leve i fortidsangst eller fremtidsskræk, og jeg lærte, hvordan jeg skulle arbejde på at gøre "nuet" til det primære i mit liv, men jeg lærte også at træde et skridt til siden, og så betragte mit eget sinds tankerækker på afstand, så jeg bedre kunne forholde mig til mine egne tanker som en vågen iagttager. Den er krævende at læse, og efter råd fra en bekendt investerede jeg derfor i:

 

Eckhart Tolle: Lev efter "Nuets Kraft"

Forlaget Borgen, ISBN: 978-87-21-01863-4. Pris: 139 kr.

der er en mere tilgængeligt uddrag af Nuets Kraft, og som præsenterer en række øvelser, der kan bruges, når man vil tackle de forhindringer, der uvægerligt opstår, når man ændrer vanemæssige grublerier over fortiden og bekymringer for fremtiden.

På det sidste har jeg også anskaffet mig:

 

Eckhart Tolle: Nuets Kraft - 50 inspirationskort.

Forlaget Borgen, ISBN: 978-87-21-03049-0. Pris: 139 kr.

De 50 inspirationskort indeholder kernebudskaber fra Nuets Kraft og jeg finder et kort en gang om ugen eller som det passer mig, og så lader jeg det være min "ven" i den næste tid. Men de kan også bruges på andre måder.

 

Sofia Manning: Coaching

Pris: 199 kr.

Hun fortæller i bogen om, hvordan man kan gøre sig fri af sin fortid ved bl.a. at udskifte gamle overbevisninger med nye. Jeg købte den for længe siden i Føtex, men først her under krisen gav den mening at læse.

 

 

 

Musik:


Niels Eje: "Musicure."

Nr. 1. The Journey: Afstresning, hvile, meditation og indre rejser. Har jeg hørt rigtig meget medens jeg haft depression og hører den stadigvæk lejlighedsvis.

Nr. 6. Seasons: Stressbehandling, fysisk afslapning og supplerende middel mod depression.

Men der er en hel serie, og den kan købes på apotekerne.

 

Fønix musik

Hjemmeside med over 250 forskellige CD-titler med musik til afspænding, meditation, indre ro og velvære.

 

 

Links:

 

http://www.dr.dk/stress/

Danmarks Radios hjemmeside om stress. Mange gode informationer.

 

www.forebygstress.dk
Bjarne Toftegård, Coach, foredragsholder, forfatter og stressspecialist

 

 

 

 

 

 

"Når først taget i klippekanten er sluppet, er der kun tilbage at håndtere frygten!"