1974 - Opels Ascona 1.6 S

Dette billede er dog fra en Opel reklame. Min fars var gul.
 

Asconaen var ikke min, men min fars. Jeg lånte den i en lang periode, hvor jeg kørte frem og tilbage mellem Haderslev og Varde Kaserne. Sikke en gave for en  ung mand, sådan at kunne disponere over sin fars bil. Det var lækkert.

Det var en smart og fræk bil med et imponerede ryk i mine øjne, for jeg havde jo ikke noget at sammenligne med, og jeg kunne let køre distancen under på ca. en time. Farten gik i mit blod, og det betaler jeg for i dag, gennem alle de fine blitzbilleder, jeg får i rudekuverter ind af døren en gang imellem fra landet s dyreste fotograf med de dårligste billeder. :-)

Jeg elskede at køre i den, men måtte desværre af med den til min bror, der skulle bruge den til Sønderborg for at få el-installatøruddannelsen, så han kunne overtage min fars firma, og det var ligesom lidt vigtigere.....
Men heldigvis kunne jeg køre med en soldaterkammerat hjem. Måske lige undtagen den dag, hvor to af hans kærester havde sat ham stævne derhjemme.... :-)

http://www.klassiskebiler.dk/museum/indhold/frankrig/peugeot/204/204.htm
 

Peugeot fik jeg i 1976, og kørte i den, indtil jeg begyndte på seminariet i 1980.

Det var en dejlig bil, som jeg brugte til at køre på arbejde i om natten, mens jeg arbejdede på Tyrstrup Mejeri. Det var natarbejde, og jeg kørte gennem alle snedriver om vinteren, når sneploven ikke havde været der endnu. Den var forhjulstrukken med super køreegenskaber.
Desværre rustede den væk og endte med at blive solgt som reservedelsbil.

1983 Austin Allegro

Jeg havde den gule model.

http://fpn.dk/motor/bil/article1410669.ece

I 1984 blev jeg skilt første gang og bilen fulgte med mig.

Desværre fik den prædikatet "Den dårligste bil" nogensinde, og det kunne de nok have ret i. Da jeg kørte op ad indkørslen til Haderslev Tekniske Skole knækkede to støttestænger og hele forenden faldt ned. Så blev den kasseret. Ærgerligt, da den ikke var betalt endnu.

1986 Opel Kadett C

Den, jeg havde, var grønmetallic.
http://www.bilhistorie.dk/Bilen.asp?id=36
 

Da vi så kiggede os om efter en ny Opel hos den lokale Opelforhandler, blev jeg så hovent behandlet, at jeg svor, at jeg ikke ville sætte mine ben hos den forhandler nogensinde igen.

Bilen blev dog brugt til en skitur til Schladming i Østrig. En meget vellykket tur, b ortset fra at batteriet var gået død, da vi skulle til at køre hjem. Den måtte så lige skubbes i gang!

1989 Ford Escort 1.1
 

Escortens historie (eng.)

Vi fandt senere ud af, at den var blev genoprettet, og som en forhandler sagde: den ville han hverken eje eller ha'. Han kunne se det på lang afstand. Derfor beholdt vi den heller ikke ret længe, selv om den var overordentlig økonomisk at køre i. Jeg fik den op på 16 km/l på et tidspunkt.

Den havde et indviklet system af slanger, der skulle hjælpe med at justere farten økonomisk, men desværre betød det også, at man kunne miste pusten mit i en overhaling, og det var jo ikke så sjovt!

Min så ud som denne, men havde soltag.

Da vi stod for at skulle på skiferie i Norge, blev vi bange for at 1.1'eren ikke kunne kravle op af bjergene, fordi kølersystemet var underdimensioneret. Den kogte en dag, hvor jeg skulle køre med en etageseng på en trailer. Derfor besluttede vi, at bytte om til en 1.3, som vi havde fundet hos en lille mekaniker.

Det blev en af de billigste biler, jeg nogensinde havde haft. Alt i alt ofrede jeg 13000 kr. på den i reparationer og service i den tid, jeg havde den, - og det var oven i købet inkl.. en omlakering.

Den holdt til turen til Norge. Vi kom sikkert derop, og sikkert hjem igen. Senere blev det også til en tur til Frankrig i den!

Min mekaniker kaldte den altid for en flådebil, og dermed mente han, at det var en speciel version, der var blev solgt i store mængder i en bestemt anledning, måske til et leasingselskab???
Det gav nemlig altid problemer, når vi skulle have reservedele hjem til den.

Samme modeltype som 1.1, men med rød sidelinje og hækspoiler.

Denne bil forelskede jeg mig i hos Gildberg, der nu i mellemtiden var blevet Ford forhandler. To dage senere ejede jeg den   Den var smuk med flotte striber hen ad siden og så havde den en hækspoiler, som bare så så smart ud, indtil man en dag fik bagklappen ned i hovedet, fordi spoileren var så tung og fjedrende så sløve.
Men alt det bar jeg over med. Også at motoren tabte olie og hele tiden måtte efterfyldes, fordi den på vores ture begyndte at snerre af mangel på den smørende væske.

Det blev desværre også den bil, jeg kørte gal med, idet jeg en dag på vej hjem fra skoven, dummede mig i et kryds, hvor vigepligten var blevet vendt, uden at jeg bemærkede det. Jeg orienterede mig derfor ikke ordentligt, og kørte ind i siden på en lille Fiat 127- Heldigvis kom ingen noget alvorligt til. Vi blev naturligvis meget forskrækkede, og jeg tog hele skylden på mig.

Det blev ingen billig fornøjelse. Med bøde, selvrisiko og generhvervelse af kørekort kostede det i omegnen af 15.000 kr. Men det var ok. Hovedsagen var, at alle slap med skrækken. Fiat'en var totalt skadet, og jeg kørte dagen efter om for at se, om de to unge mennesker havde det godt! Det havde de, og de fik erstatning, så de kunne købe en ny bil.

Escorten blev genoprettet og kørte fint, men på grund af oliespildet og mistro til genopretningen, valgte vi at skille os af med den.

Vi blev træt af besværlighederne med 1.6'eren og kiggede derfor på ny bil. Min søn havde på daværende tidspunkt et diskotek, og midt under handlen af en Escort 1.4 kom jeg i tanker om, at den ikke kunne trække den store trailer med alt hans udstyr, så der blev lige handlet en 1.8 model, 5 dørs.

Den blev vi meget glad for, og hvis det ikke var fordi en fulderik maste den op i et kirsebærtræ kort efter vi havde renoveret den, ville vi have haft megen glæde af den i en del år endnu. Desværre var den fuldstændig skæv i karosseriet og blev erklæret totalskadet.

Ford trådte i karakter. Stillede straks en bil til rådighed for os indtil sagen var afklaret, og vi kunne få erstatningen. De ville selvfølgelig gerne have handlen af en ny.

Jeg havde på daværende tidspunkt forelsket mig i den model, det hed Ford Escort 1.8 Monaco i stationcarversion. Vi prøvekørte modellen og det var fint for mig. Jeg ville helst ikke sætte mig i al for stor gæld til en ny bil, men enden på det blev, at det var exit ud af Escortklassen for altid.

Ford lagde press på os for at gøre en god handel med dem, og det blev så en Ford Focus som  Escortens afløser.

Forhandlerbillede...

'Selv om det var en fin bil, fandt jeg mig aldrig til rette i den. Jeg syntes, den virkede for plastikagtig, men den blev rost for at være en meget bedre model på alle parametre end Escorten. Med Focusen var det også slut med selv at gå og reparere bilen.

I mange år havde jeg, som ansat, lov til at bruge teknisk skoles mekanikerværksted til at lave bil i. Det blev til mange lørdage i dette værksted, sammen med Frede, skolens autolærer. Jeg blev nu aldrig den store mekaniker, men det lykedes mig da, sammen med en af Mads' kammerater Christian, at skifte bundkar på Mads' sænkede BMW.

Focusen blev der kørt rigtig mange km i, og det blev nok også den bedste byttehandel, jeg nogensinde fik gjort, da jeg byttede den overfor for kun 25.000 kr. til den første nye bil, jeg nogensinde har haft, og det kom jeg aldrig til at fortryde.

Fra Ford reklame

Østrig 17.02.2005

Den blev en lille og smart oplevelse, og for første gang kunne jeg stå op i en bil, frem for som tidligere, næsten at kravle ned i bilerne. Det var og blev en super bil, der desværre blev totalskadet ved et uheld på en lille sidevej ude på landet. Det var en soloulykke, og min datter og svigersøn kom heldigvis ikke noget til.

Motoren havde det lidt svært, men overlevede dog vores skitur til Østrig. Kässeler Berge i Tyskland var ikke noget for den, og slet ikke turen op til Gasthauset, men heldigvis kunne vi  køre med skibus fra dette sted. :-)

Jeg indrettede den som campingbil, og så tog min yngste søn, Jens Chr. og jeg ud på en kombineret fiske og borgtur rundt i Jylland. Det var en af de hyggeligste ture, jeg nogensinde har taget med min søn.

Da jeg fik kørselspenge, havde jeg stort set ingen udgifter på bilen, men den blev overdraget til min ældste søn i 2000, da jeg fik nyt arbejde i Aabenraa på sprogcenteret. Et arbejde, hvor jeg ikke havde forudset, at jeg ville gå kraftigt ned i løn. Det blev en katastrofe, og der blev ikke råd til at holde to biler.

Desværre endte den med at blive skrottet et halvt år senere, da motoren stod af, og det var ikke rentabelt at reparere den. Men så havde den også gjort det godt. Først i tjeneste hos min bror i mange år, of han havde også fået den som brugt. Den var fra 1972!!!

I januar 2004 skulle jeg begynde på nyt arbejde på VUC Sønderjylland, og derfor blev jeg nød til at købe en bil, da jeg skulle kunne være fleksibel.

Derfor blev den lille røde Fiesta købt. Det var en fin lille bil, og her kunne jeg have mit fiskegrej liggende permanent.

Det blev også i den, jeg fik min første fartbøde.  Terningerne hang dog for, så det var svært at se, hvem der kørte. Jeg slap med 500 kr.

Jeg fandt en i Bramming, som jeg tog over og prøvekørte. Den viste sig at være meget langt fra, det jeg havde ønsket mig, og mens jeg står og kigger rundt, får jeg pludselig øje på en blå Ford. Det var en Mondeo. Jeg så, at prisen kun var 25.000 kr. mere end Escorten og den havde kun gået 145.000 km. Da jeg havde prøvekørt den, var jeg ikke  i tvivl. Jeg fik bare så meget mere for de sidste penge, at jeg måtte have den.

To dage efter hentede jeg den, og fra da af, var Escort for altid ude af mine tanker.

Jeg har aldrig fortrudt, at jeg købte den, selv om den er fra 1997. Det er en smuk og behagelig bil at køre i, og jeg glæder mig over det fine interiør, selv om det er af plastik! :-)
Her i okt. 2009 blev den synet igen, så jeg kører videre i den.

Nu er jeg kørt ind i 2013 med den, og kilometertælleren er ved at passere de 300.000 km, og den kører stadig fint. Der løb lidt kilometer på i starten, fordi min ene søn lånte den til Vejle, hvor han læste.
Jeg tror stadig på, at hvis man ikke lader sin bil forfalde, men lader de ting lave, der kommer, så vil man kunne have glæde af  sin bil i mange år.

De samlede reparationsomkostninger igennem de 8 år, jeg har haft den løber op i ca. 50.000 kr, men det indebærer også en omlakering i forbindelse med rustarbejde i taget omkring antennen og fordi, der var en, der to gange inden for ½ år trak en nøgle ned over siden på. Det var lidt træls.

Jeg får ikke noget for den, hvis jeg sælger den, så jeg kan lige så køre videre i den, så længe den kan.