Bilerne i mit liv! :-)
Jeg har længe haft lyst til at lave en hjemmeside om de
biler, jeg har haft i mit liv, og som jeg enten har elsket eller har hadet at
køre i! :-)
Desværre har jeg ikke så mange billeder af de første biler, da jeg ikke tænkte
så meget i de baner.
1974 - Opels
Ascona 1.6 S
Dette billede er dog fra en Opel reklame. Min fars var gul. |
Asconaen var ikke min, men min fars. Jeg lånte den i en lang periode, hvor jeg kørte frem og tilbage mellem Haderslev og Varde Kaserne. Sikke en gave for en ung mand, sådan at kunne disponere over sin fars bil. Det var lækkert. Det var en smart og fræk bil med et imponerede ryk i mine øjne, for jeg havde jo ikke noget at sammenligne med, og jeg kunne let køre distancen under på ca. en time. Farten gik i mit blod, og det betaler jeg for i dag, gennem alle de fine blitzbilleder, jeg får i rudekuverter ind af døren en gang imellem fra landet s dyreste fotograf med de dårligste billeder. :-) Jeg elskede at køre i den,
men måtte desværre af med den til min bror, der skulle bruge den til
Sønderborg for at få el-installatøruddannelsen, så han kunne overtage
min fars firma, og det var ligesom lidt vigtigere..... |
1975 - Peugeot
204
http://www.klassiskebiler.dk/museum/indhold/frankrig/peugeot/204/204.htm |
Peugeot fik jeg i 1976, og kørte i den, indtil jeg
begyndte på seminariet i 1980.
|
1983 Austin
Allegro Jeg havde den gule model. http://fpn.dk/motor/bil/article1410669.ece
|
Austin Allegro var en lille fin familiebil,
som familien kunne lide at køre i.
I 1984 blev jeg skilt første gang og bilen fulgte med mig. Desværre fik den prædikatet "Den dårligste bil" nogensinde, og det kunne de nok have ret i. Da jeg kørte op ad indkørslen til Haderslev Tekniske Skole knækkede to støttestænger og hele forenden faldt ned. Så blev den kasseret. Ærgerligt, da den ikke var betalt endnu. |
1986 Opel Kadett C
Den, jeg havde, var grønmetallic.
|
Kadetten overtog jeg fra min
far, da den var ved at være kørt ned. Det var en fin bil at køre i, men
desværre måtte vi skifte motor i den og der kom en del rust. Så vi turde
til sidst ikke beholde den. Da vi så kiggede os om efter en ny Opel hos den lokale Opelforhandler, blev jeg så hovent behandlet, at jeg svor, at jeg ikke ville sætte mine ben hos den forhandler nogensinde igen. Bilen blev dog brugt til en skitur til Schladming i Østrig. En meget vellykket tur, b ortset fra at batteriet var gået død, da vi skulle til at køre hjem. Den måtte så lige skubbes i gang! |
1989 Ford Escort 1.1
|
Ford Escort 1.1 blev indledningen
til en lang periode med Ford Escort. Det var en driftsikker bil, billig
at reparere, og dækkede stort set en lille families behov. Vi fandt den
hos Toyota forhandleren, der dengang hed Gildberg, og som i dag
forhandler Ford i Haderslev. Det skulle blive min første bil, jeg købte
hos ham.
Vi fandt senere ud af, at den var blev genoprettet, og som en forhandler sagde: den ville han hverken eje eller ha'. Han kunne se det på lang afstand. Derfor beholdt vi den heller ikke ret længe, selv om den var overordentlig økonomisk at køre i. Jeg fik den op på 16 km/l på et tidspunkt. Den havde et indviklet system af slanger, der skulle hjælpe med at justere farten økonomisk, men desværre betød det også, at man kunne miste pusten mit i en overhaling, og det var jo ikke så sjovt!
|
Ford Escort 1.3 Min så ud som denne, men havde soltag. |
Ford Escort 1.3 Pris: 85.000 kr. Registreret 1. gang: 13.08.1986 Købt.: 26.10.1987 - Solgt: 21.06.1995 Ejertid: 8 år Km stand køb: 39.500 - Km stand salg: 236.000 Da vi stod for at skulle på skiferie i Norge, blev vi bange for at 1.1'eren ikke kunne kravle op af bjergene, fordi kølersystemet var underdimensioneret. Den kogte en dag, hvor jeg skulle køre med en etageseng på en trailer. Derfor besluttede vi, at bytte om til en 1.3, som vi havde fundet hos en lille mekaniker. Det blev en af de billigste biler, jeg nogensinde havde haft. Alt i alt ofrede jeg 13000 kr. på den i reparationer og service i den tid, jeg havde den, - og det var oven i købet inkl.. en omlakering. Den holdt til turen til Norge. Vi kom sikkert derop, og sikkert hjem igen. Senere blev det også til en tur til Frankrig i den! Min mekaniker kaldte den altid for en flådebil, og dermed mente han,
at det var en speciel version, der var blev solgt i store mængder i en
bestemt anledning, måske til et leasingselskab???
|
Ford Escort 1.6
Savoy
Samme modeltype som 1.1, men med rød sidelinje og hækspoiler.
|
Ford Escort 1.6 Savoy Pris: 85.000 kr. Registreret 1. gang: 19.04.1989 Købt.: 21.06.1995 - Solgt: 21.06.1995 Ejertid: 8 år Km stand køb: 50.000 - Km stand salg: 141.000
Denne bil forelskede jeg mig i
hos Gildberg, der nu i mellemtiden var blevet Ford forhandler. To dage
senere ejede jeg den Den var smuk med flotte striber hen ad
siden og så havde den en hækspoiler, som bare så så smart ud, indtil man
en dag fik bagklappen ned i hovedet, fordi spoileren var så tung og
fjedrende så sløve. Det blev desværre også den bil, jeg kørte gal med, idet jeg en dag på vej hjem fra skoven, dummede mig i et kryds, hvor vigepligten var blevet vendt, uden at jeg bemærkede det. Jeg orienterede mig derfor ikke ordentligt, og kørte ind i siden på en lille Fiat 127- Heldigvis kom ingen noget alvorligt til. Vi blev naturligvis meget forskrækkede, og jeg tog hele skylden på mig. Det blev ingen billig fornøjelse. Med bøde, selvrisiko og generhvervelse af kørekort kostede det i omegnen af 15.000 kr. Men det var ok. Hovedsagen var, at alle slap med skrækken. Fiat'en var totalt skadet, og jeg kørte dagen efter om for at se, om de to unge mennesker havde det godt! Det havde de, og de fik erstatning, så de kunne købe en ny bil. Escorten blev genoprettet og kørte fint, men på grund af oliespildet og mistro til genopretningen, valgte vi at skille os af med den. |
Ford Escort 1.8 CLX
|
Ford Escort 1.6 CLX Pris: 153.700 kr. Registreret 1. gang: 05.04.1995 Købt.: 27.02.1998 - Udgået pga. ulykke i efterår 2001 Ejertid: 8 år Km stand køb: 62.500 - Km stand ved harvari 162.000 (Skøn) Vi blev træt af besværlighederne med 1.6'eren og kiggede derfor på ny bil. Min søn havde på daværende tidspunkt et diskotek, og midt under handlen af en Escort 1.4 kom jeg i tanker om, at den ikke kunne trække den store trailer med alt hans udstyr, så der blev lige handlet en 1.8 model, 5 dørs. Den blev vi meget glad for, og hvis det ikke var fordi en fulderik maste den op i et kirsebærtræ kort efter vi havde renoveret den, ville vi have haft megen glæde af den i en del år endnu. Desværre var den fuldstændig skæv i karosseriet og blev erklæret totalskadet. Ford trådte i karakter. Stillede straks en bil til rådighed for os indtil sagen var afklaret, og vi kunne få erstatningen. De ville selvfølgelig gerne have handlen af en ny. Jeg havde på daværende tidspunkt forelsket mig i den model, det hed Ford Escort 1.8 Monaco i stationcarversion. Vi prøvekørte modellen og det var fint for mig. Jeg ville helst ikke sætte mig i al for stor gæld til en ny bil, men enden på det blev, at det var exit ud af Escortklassen for altid. Ford lagde press på os for at gøre en god handel med dem, og det blev så en Ford Focus som Escortens afløser.
|
Ford Focus 1.6 Trend Stationcar.
Forhandlerbillede... |
Ford Focus 1.6 Trend Stationcar Pris 175.000 kr. Registreret 1. gang: 00.01.2000 Købt.: 06.11.12001 - Solgt: 22.08.2003 Ejertid: 8 år Km stand køb: 23.000 - Km stand salg: 94.000 ? 'Selv om det var en fin bil, fandt jeg mig aldrig til rette i den. Jeg syntes, den virkede for plastikagtig, men den blev rost for at være en meget bedre model på alle parametre end Escorten. Med Focusen var det også slut med selv at gå og reparere bilen. I mange år havde jeg, som ansat, lov til at bruge teknisk skoles mekanikerværksted til at lave bil i. Det blev til mange lørdage i dette værksted, sammen med Frede, skolens autolærer. Jeg blev nu aldrig den store mekaniker, men det lykedes mig da, sammen med en af Mads' kammerater Christian, at skifte bundkar på Mads' sænkede BMW. Focusen blev der kørt rigtig mange km i, og det blev nok også den bedste byttehandel, jeg nogensinde fik gjort, da jeg byttede den overfor for kun 25.000 kr. til den første nye bil, jeg nogensinde har haft, og det kom jeg aldrig til at fortryde.
|
Ford Fusion 1.4 Trend
Østrig 17.02.2005
|
Ford Fusion 1.4 Trend Pris 172.000 kr. ? Registreret 1. gang: ? Købt.: 21.06? 2003 - Ejertid: 2 år Km stand køb: 7.000 - Km stand harvari ? Den blev en lille og smart oplevelse, og for første gang kunne jeg stå op i en bil, frem for som tidligere, næsten at kravle ned i bilerne. Det var og blev en super bil, der desværre blev totalskadet ved et uheld på en lille sidevej ude på landet. Det var en soloulykke, og min datter og svigersøn kom heldigvis ikke noget til. Motoren havde det lidt svært, men overlevede dog vores skitur til Østrig. Kässeler Berge i Tyskland var ikke noget for den, og slet ikke turen op til Gasthauset, men heldigvis kunne vi køre med skibus fra dette sted. :-) |
Volvo 240 1.8 Stationvan sådan så modellen ud. Dette er dog ikke min. |
Volvo 240 1.8 Stationvan Min arbejdsplads fusionerede med de øvrige tekniske skoler i Sønderjylland, og jeg kom til at arbejde i Aabenraa. Heldigvis arvede jeg i 1998 en gammel Volvo 240 stationvan fra min bror, som jeg gav 10.000 kr. for at få igennem synet. Så nu havde vi pludselig to biler.
Desværre endte den med at blive skrottet et halvt år senere, da motoren stod af, og det var ikke rentabelt at reparere den. Men så havde den også gjort det godt. Først i tjeneste hos min bror i mange år, of han havde også fået den som brugt. Den var fra 1972!!!
|
Ford Fiesta 1.3
|
Ford Fiesta 1.3 Pris 45.000 kr. Registreret 1. gang: Købt.: 2.01.2004 - Solgt: 09.08.2005 Ejertid: 1½ år Km stand køb: 74000 - Km stand salg: 100.000 ? I januar 2004 skulle jeg begynde på nyt arbejde på VUC Sønderjylland, og derfor blev jeg nød til at købe en bil, da jeg skulle kunne være fleksibel. Derfor blev den
lille røde Fiesta købt. Det var en fin lille bil, og her kunne jeg have
mit fiskegrej liggende permanent. |
Ford Mondeo 2.0 Expressive
|
Ford Mondeo 2.0 Expressive Pris 75.000 kr. Registreret 1. gang: 1997 Købt.: 09.08.2005 - Solgt: ? Ejertid: ? Km stand køb: 144.000 - Km stand salg: ? Desværre måtte jeg igennem en ny skilsmisse, som indebar at min ekskone fik Fusionen med, og da jeg ikke syntes Fiestaen var særlig sjov at køre i pga bl.a. problemer med gearkassen, besluttede jeg mig for endelig at købe topmodellen i Escort: 1.8 Monaco. Jeg fandt en i Bramming, som jeg tog over og prøvekørte. Den viste sig at være meget langt fra, det jeg havde ønsket mig, og mens jeg står og kigger rundt, får jeg pludselig øje på en blå Ford. Det var en Mondeo. Jeg så, at prisen kun var 25.000 kr. mere end Escorten og den havde kun gået 145.000 km. Da jeg havde prøvekørt den, var jeg ikke i tvivl. Jeg fik bare så meget mere for de sidste penge, at jeg måtte have den. To dage efter hentede jeg den, og fra da af, var Escort for altid ude af mine tanker. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg købte den, selv
om den er fra 1997. Det er en smuk og behagelig bil at køre i, og jeg
glæder mig over det fine interiør, selv om det er af plastik! :-) Nu er jeg kørt ind i 2013 med den, og
kilometertælleren er ved at passere de 300.000 km, og den kører stadig
fint. Der løb lidt kilometer på i starten, fordi min ene søn lånte den
til Vejle, hvor han læste. De samlede reparationsomkostninger igennem de 8 år, jeg har haft den løber op i ca. 50.000 kr, men det indebærer også en omlakering i forbindelse med rustarbejde i taget omkring antennen og fordi, der var en, der to gange inden for ½ år trak en nøgle ned over siden på. Det var lidt træls. Jeg får ikke noget for den, hvis jeg sælger den, så jeg kan lige så køre videre i den, så længe den kan. |